Hvem har udviklet Par-tjek?

Par-tjek er udviklet af Center for Familieudvikling og Aarhus Universitet med psykolog og postdoc Tea Trillingsgaard i spidsen. Selve konceptet er blevet til på baggrund af teori og erfaring med parterapi. Det er efterprøvet i et ambitiøst forskningsprojekt med 233 deltagende par i årene 2013-2016. Resultaterne er under afrapportering.

Inspirationen kommer oprindeligt fra professor James Cordova ved Clark University i USA. Han har i mange år forsket i dette forebyggende tiltag og har fundet positiv effekt. Et Par-tjek kan være med til at reducere risikoen for skilsmisse og styrke parforholdstilfredsheden. James Cordova har fungeret som supervisor og samarbejdspartner igennem udviklingsfasen såvel som forskningsprojektet.

 

Anne, 26 år

”Vi er blevet bevidste om hvor godt vi rent faktisk har det i vores forhold og hvilke områder vi skal have mere fokus på. Alt i alt har det styrket vores forhold og vi har lavet nogle "spilleregler" for vores samvær når det er svært.”